Slægten

JUBILÆUMSLEGAT 2021

I anledning af 175-års jubilæet for etableringen af jern- og hørkram­forretningen, der siden blev til Lemvigh-Müller-koncernen, har I. F. Lemvigh Müllers Fonds bestyrelse besluttet at uddele et jubilæumslegat, der kan søges af alle myndige direkte efterkommere af stifteren Johan Frederik Lemvigh-Müller. Man skal altså være født i 2003 eller tidligere for at kunne søge legatet. Som efterkommer skal man være registreret i Legacy og dermed fremgå af slægtsportalen, der kan tilgås via linket på denne side.

Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2021 og link til ansøgningen er sendt ud til slægtens medlemmer via mail. Hvis man som direkte efterkommer, ikke har modtaget en mail med oplysninger om legatet, kan man kontakte fonden.

Ansøgningen til jubilæumslegatet vil ikke påvirke ansøgninger til fondens aldersrelaterede legater samt øvrige slægtslegater, der fortsat kan søges af slægtens medlemmer.

OM SLÆGTSPORTALEN

Formålet med slægtsportalen er, at give Lemvigh-Müller slægtens efterkommere mulighed for gå på opdagelse i familiens stamtræ, finde egne familierelationer samt indsende nye oplysninger, der kan være med til at opdatere stamtræet. Herudover kan man få nærmere kendskab til historien om Lemvigh-Müller slægtens grundlægger, Johan Frederik Lemvigh-Müller.

LOGIN

Alle efterkommere af Johan Frederik Lemvigh-Müller, der er optaget i Legacy, kan få et login til portalen. Klik på linket til slægtsportalen og registrer dig herefter som ny bruger.

LINK TIL SLÆGTSPORTAL

STAMTRÆET

Stamtræet består af nulevende og afdøde familiemedlemmer, samt deres ægtefæller og ægtefællers forældre. Der er udelukkende oplyst fødsels- og dødsår.

Oplysningerne kommer fra Legacy, et slægtsforskningsprogram vi allerede benytter og som danner baggrund for bogen om Lemvigh-Müller slægten. Vi ønsker nu at lægge oplysningerne ud på slægtsportalen, der løbende kan opdateres.

Hvis man som slægtning ønsker at søge et legat hos fonden, skal man være direkte efterkommer og registreret i Legacy. Herved kommer man automatisk med i slægtsportalens stamtræ. Oplysningerne vil dog kun være synlige for andre slægtninge med login.

KONTAKT

Hvis du har spørgsmål til slægtsportalen og/eller til Legacy, er du velkommen til at skrive til os.

Mail til iflmfonden@lmfond.dk

Hvis du ikke ønsker at blive vist på slægtsportalen, kan du sende os en mail og du bliver herefter fjernet fra denne.